Kan du huske det hele?

80 mennesker i rundkreds i en sal
Opsamling på årsmøde 2024. Demokrati, klima, udvikling og unge

Et årsmøde med 25 lokalråd, 60 repræsentanter for lokalråd, 16 unge og 9 politikere samt repræsentanter fra forvaltningen bl.a. Kommunaldirektør Niels Ågesen og Teknik- & Miljødirektør Michael Sloth.

I år var de store linjer demokrati, klima, udvikling og unge. Med oplæg fra kommunaldirektøren, ULN og We Do Democray.

De unge stjal aftenen med en energisk præsentation af idéer til et godt ungeliv. De tog bl.a. afsæt i en opfattelse af, at et godt lokalsamfund handler om, hvad der sker i hele kommunen, ikke kun lige hvor du bor.  

Projekter og inspiration fra andre lokalråd blev bl.a. formidlet i en idésamling, der blev udleveret til alle deltagere.  

Under dialogen stillede borgerne (på små postkort) 14 spørgsmål om de emner, som borgerne synes var vigtigst. 5 blev besvaret på mødet. Alle spørgsmål og svar er gjort tilgængelige på hjemmesiden.

Politikerne i ULN drøfter årsmødet og input på næste ordinære møde den 20.11.2024

 

Hvad står tilbage?

Årsmødet efterlader deltagerne med en stribe overskrifter, spørgsmål og emner, som borgere og politikere kan vælge at arbejde videre med. 

 

  • Det spirer med nye måder at inddrage borgerne på i demokratiet. Lokalrådet og byrådet i Vejle Kommune kan også være med. 

 

  • Demokratitræning af uenighedsmuskel for hele forsamlingen.

 

  • Natur og adgang til naturen er parameter for at tiltrække borgere – hvordan fastholder vi den lokale styrkeposition?

 

  • Hvordan udnytter vi de store muligheder, vi har fået givet: Jelling og Jelling monumenterne, Egtved og Egtved Pigen, Hærvejen og vandreruter osv.

 

  • Kommunen har to vækstakser – øst og vest – handel og industri.

 

  • Flytning – der har været og er stadig en ny tendens til at ville lægge boliger og erhverv i mindre byer som Bredsten, Skærup og Grejs.

 

  • Borger og lokalsamfund – en motor for vækst og sammenhængskraft.

 

  • Byer der vækster og byer der taber terræn. Ingen rådden banan – men ! Grejs og Skærup vokser, Vandel og Grønbjerg Langelund får lukket skoler.

 

  • Unge – vi skal investere i unge. Hvad kan de unges egne bud bruges til?

 

  • Borgere med andet statsborgerskab end dansk udgør op til 12% af kommunens borgere, betyder meget for at der fortsat er vækst i landområder og landsbyer. Hvordan kan vi gribe dem?

 

Kommende dagsordner

I oplægger fra kommunaldirektøren blev der stillet en række spørgsmål, som oplæg til nye samtaler. Ja, det går godt, men udviklingen fører nye steder hen og giver anledning til nye spørgsmål og udfordringer. 

 

Vores borgere

Flere ældre, mindre arbejdsstyrke og flere i specialtilbud

Stor internationalisering –kræver det noget nyt af os?

Storbyerne trækker – landsbyer taber terræn

 

Attraktivitet

Høje huspriser – har børnefamilier råd til det?

Er boligprojekterne gode nok – resilient boligudvikling?

Pres på anlæg-og servicerammer – har vi råd til det hele?

 

Vækst

Opbremsning i befolkningstilvæksten?

Rekrutteringsudfordringer – til velfærd og industri

Klima og vildt vejr

 

Det tager vi med videre

  1. Energi og idéer fra unge session og præsentation
    Hvad kan vi bruge det til, i udvalg og i lokalråd? Ændret perspektiv fx på hvad lokalsamfund er for de unge. Fortsatte samtaler med de unge. Kan idéer omsættes til handling?

 

  1. Demokratifitness
    Er det noget der kan bygges videre på? Kan politiske partier, lokalråd, foreninger eller lokalsamfund have gavn af mere demokratifitness for at styrke den offentlige samtale og demokratiet? Hvordan vil det se ud?

       Bobleridéer fra We Do Democracy som borgersamlinger og borgerforslag. Er det noget, vi vil gå videre med i Vejle?

 

  1. Klimapartnerskaber
    Er noget, der allerede arbejdes med. Hold øjnene åbne.

 

  1. Tendenser og muligheder
    Oplæg til nye vigtige samtaler mellem politikere og lokalråd.
Ung mand præsenterer.
Årsmøde 2024.
Sidst opdateret: