Endelig vedtagelse af Lokalplan nr. 1423 og tillæg nr. 52
Boligområdeområde ved Hovertoften, Vejle
Formålet med lokalplanen er at muliggøre ca. 40 almene boliger samt en daginstitution.
Byrådet har vedtaget tillægget med følgende ændringer i forhold til forslaget:
Vedrørende kommuneplanramme 1.4.R.2, 1.4.R.5 og 1.4.B.8 tilføjes følgende: ’Inden for arealet udpeget til potentiel økologisk forbindelse, skal den videre planlægning sikre, at der fortsat er passage’.
Her kan du se planerne
Hent lokalplanen
Hent tillægget
Hvis du ønsker at få lokalplanen med hjem, kan du købe den for 100 kr. hos Teknik & Miljø, Kirketorvet 22, 7100 Vejle.
Lokalplanen er bindende
Byrådet har den 26.02.2025 vedtaget lokalplan nr. 1423 Boligområde ved Hovertoften, Vejle og tillæg nr. 52 til Vejle Kommuneplan 2021-2033.
Efter offentliggørelsen af lokalplanen den 03.03.2025 må der ikke retligt eller faktisk etableres forhold i strid med planen.
Klagevejledning
Du kan klage over afgørelsen til Planklagenævnet over retlige spørgsmål. Klagen skal du sende til Planklagenævnet via Klageportalen inden for 4 uger efter offentliggørelsen. Det koster et gebyr på 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer at klage.
Du kan søge om at blive fritaget fra at bruge klageportalen ved at sende en begrundet anmodning til plan@vejle.dk eller Teknik & Miljø, Kirketorvet 22, 7100 Vejle. For oplysning om gebyr, og hvem der kan fritages for brug af Klageportalen, se Planklagenævnets hjemmeside. Frist for indbringelse for domstolene er 6 måneder.
Kontakt Plan & Energi
Telefontid
- Mandag-onsdag 8-15
- Torsdag 8-17
- Fredag 8-14
Fremmøde
- Mandag-onsdag 9-15
- Torsdag 9-17
- Fredag 9-14
E-mail: plan@vejle.dk
Brug Digital Post, hvis du sender personlige oplysninger.