Efter en borgerproces fra januar til august 2019 blev byvision for Børkop og omegn vedtaget i byrådet den 02. oktober 2019.

Hvorfor er byvisionen vigtig?

"Naturbyen - en byklynge ved Vejle Fjord" er en fælles retning for alle, der vil være med til at udvikle Børkop og omegn. 

Når vi ved hvilken retning vi gerne vil i, er det lettere at sætte projekter og ideer i søen. Det bliver også lettere at søge midler til nye tiltag. Hvad enten man står med en festival, et skraldeprojekt eller bygger nye veje. .

Hvor skal vi hen?

Det er nu op til borgere, udviklingsråd, erhvervsliv og byråd at sætter handling bag og flytte byen i samme retning. Kig på byvisionens idéer til initiativer og bliv inspireret eller find en partner til dit projekt og din idé. Der er ikke øremærkede midler til byvisionen. Dem finder vi til de enkelte projekter gennem gode ideer, ansøgninger og hårdt arbejde.

Byvisionen lever kun, hvis den bliver brugt og drøftet. Bliv ved med at sætte Naturbyen i Børkop og omegn til diskussion. Hvad betyder det? Hvad kan vi gøre? Hvor skal det føre os hen? opgaven er din og min.

Sådan besluttede borgerne sig for "Naturbyen - en byklynge ved Vejle Fjord" som deres byvision

Over tre måneder fra 1. januar til 1. april 21019 forslog og drøftede borgerne en række fremtidsscenarier for Børkop og omegn. Alle ideerne blev derefter samlet og grupperet efter temaer.

Ud af temaerne blev der skabt 6 forskellige udviklingsretninger med hver sin historie og et spørgsmål. Er det her den retning vi skal sætte for Børkop og omegn?

Borgerne fik præsenteret udviklingsretningerne på et borgermøde. De fik lejlighed til at kommentere og tale om de forskellige retninger og til sidst at vælge mellem dem. Først valgte man de tre vigtigste udviklingsretninger og derefter den vigtigste (1) af de tre. De tre udviklingsretninger som fik flest stemmer var "Naturbyen", "Vækst med livskvalitet" og  "Børkop 7080".

Du finder alle 6 udviklingsretninger her. 

Naturbyen blev valgt af borgerne (og erhvervslivet) som den bærende udviklingsretning for Børkop og omegn. For mange handlede det om, at naturen både er årsagen til at de valgte Børkop og omegn og den enkelt ting som betyder mest for hverdagen i området. De øvrige retninger var også vigtige for borgerne, men naturen er noget som samler alle i Børkop og omegn.

Naturbyen - en byklynge ved Vejle Fjord. På skulderne af borgernes valg blev den nuværende byvision udarbejdet. Her blev vækst med livskvalitet og fællesskabet i Børkop 7080 indarbejdet over to omgange, da borgerne efter første udkast bad om at de to andre temaer kom til at stå stærkere. 

Sidst opdateret: