Give Lystanlæg er en grøn og frodigt anlæg for alle. Et nyt rhododendronbed vil skabe flere grønne oplevelser og en smuk park.

Projektidéen understøtter byvisionens indsats om at styrke den i gode og grønne atmosfære i midtbyen.

 

Idéen

Give Lystanlæg blev i 1912 gjort offentlig tilgængelig med en vision om at dette skønne sted i Give skulle være til glæde og gavn for byen borgere.

I 1924 blev foreningen ”Give Lystanlæg” stiftet og foreningen fastholder stadig den oprindelige vision om et grønt område i byen, hvor borgere i alle aldre skal kunne nyde at opholde sig.

Give Lystanlæg er en forening der alene drives af midler fra private- og firmamedlemmer.

Lystanlægget strækker sig over et 7 hektar stort område, 3,5 hektar på hver side af Diagonalvejen 53 tæt på Falckstationen.

Anlægget benyttes til mange formål. Her afholdes bl.a. Sct. Hans-fest, Give Festival, Rågespisning efter den årlige regulering, veteranbiltræf, dagplejere besøger legepladsen ugentlig og mange andre ting.

Det seneste år har anlægget også været flittig brugt af skolen til friluftsundervisning p.g.a. Coronaen

Vi lavede sidste efterår et rhododendronbed på 225 m2, hvilket blev fantastisk flot.

Til efteråret kunne vi godt tænke os et lignende bed på den modsatte side af plænen ved søen.

Give Lystanlæg har 100 års jubilæum i 2024, så vil vi i bestyrelsen vil gerne have at anlægget kan stå flot til den begivenhed.

Til projektet sidste efterår blev indkøbt 80 rhododendronplanter i 8 forskellige farver, hvilket giver en forskudt blomstringsperiode.

Det nye projekt, er et areal på 450 m2 og vi skal således bruge ca. 160 planter. Nørup Planteskole, der leverede planterne sidste efterår, har bekræftet at vi ville kunne få planterne til samme pris igen.

 

Find mere information om anlægget og dets historie på www.givelystanlaeg.dk.

Budget

55.000 kr.

 

Tovholder

Karsten Jensen, Give Lystanlæg

 

Hvornår og hvordan skal idéen gennemføres?

Hvis vi er heldige at modtage beløbet vil vi kunne realiseret projektet i oktober 2021 i forbindelse med anlæggets arbejdsdag. Gravearbejde skal vi bruge maskiner til, så derfor en udgift til dette. Resten af arbejdet udføres af frivillige arbejdskraft sammen med bestyrelsesmedlemmer af Give Lystanlæg.

Sidst opdateret: