Drømmen er at gøre pladsen mere brugervenlig og hyggelig. Idéprojektet understøtter byvisionens indsatser om at styre den gode og grønne atmosfære i midtbyen og skabe tilbud til alle aldre.
Idéen
Projektidéen tager udgangspunkt i det lille mindeanlæg ved Torvet. Ønsket er at lave skitseprojekt til at renovere/ det centrale område i Midtbyen, så der bliver bedre sammenhæng til Torvet, med bl.a. siddepladser, beplantning, leg og kunst. Ejer er indstillet på at området kan anvendes og overgå til byen/kommunen. Det er i den forbindelse en forudsætning, at der findes en fortsat god placering til den nuværende buste, enten ved Give Egnens Museum, i Lystanlæget eller i det eksisterende mindeanlæg.
Budget
100.000 til skitseprojekt og opstart af projektet. Der skal søges yderligere finansiering til projektet, eks. ved fonde.
Tovholder
Carsten Friis Pedersen
Hvornår og hvordan skal idéen gennemføres?
Opstart idéinput og skitsering efterår 2021, når ejerforhold er på plads. Fondssøgning 2022.
Processen skal foregå i samarbejde med Vejle Kommune og med involvering af borgerne i Give.