Hjælp mennesker med psykisk sygdom i en nattevagtsstilling i døgntilbud
 

Om jobbet

Nattevagten på Tinghøj har en vigtig opgave i at skabe tryghed for beboerne på Tinghøj ved at stå til rådighed for beboerne og være klar til at hjælpe og støtte dem ved behov.

Der kan være brug for at give beboerne tilsyn ved f.eks. angst, uro eller sundhedsfaglige problemstillinger, og der kan i mindre omfang være behov for at levere pleje til beboere med et plejebehov.

Der udleveres medicin og gives støttende samtaler, når beboerne oplever angst eller uro. Opgaven er at rumme, give omsorg, afgrænse og berolige, dæmpe uro og frustrationer, tale evt. konflikter ned og udsætte udviklingsopgaver og større projekter til dagvagten dagen efter. Der vil også være enkelte praktiske opgaver om natten, som f.eks. medicindosering.
 

Om os

Tinghøj har 48 døgnpladser fordelt på 5 afdelinger. Beboerne hjælpes med psykosociale vanskeligheder som psykisk sygdom eller misbrug, og kerneopgaven er at øge beboernes mestring og selvstændighed. For at lykkes med opgaven er vi afhængige af et tillidsfuldt samarbejde og et sundt arbejdsmiljø, hvor man hjælper hinanden.
 

Vi forventer af dig

Du skal være uddannet social- og sundhedsassistent, sygeplejerske, pædagog, ergoterapeut, socialrådgiver eller have tilsvarende social- eller sundhedsfaglig uddannelse.

Du skal have erfaring med at hjælpe mennesker med psykosociale vanskeligheder. Du skal have gode kompetencer ift. at tale med andre mennesker på en rolig og anerkendende måde. Som person skal du være omsorgsfuld og tillidsskabende, men du skal også være afgrænset og tydelig i din kommunikation. Du skal kunne handle selvstændigt og bevare roen i pressede situationer.
 

Vi tilbyder dig

Du vil arbejde sammen med Tinghøjs andre faste nattevagter, som har erfaring og høj kompetence med opgaven. Der er altid 3 nattevagter på arbejde på Tinghøj. Der arbejdes 7 nattevagter i træk efterfulgt af 7 fridage.
 

Ansættelsesvilkår

Ansættelse i henhold til overenskomst på timetal efter dit ønske op til 16 timer per uge.
 

Ansøgningsfrist

Er du interesseret? Så send din ansøgning, CV og relevante bilag til os senest den 16. januar 2025. Vi glæder os til at høre fra dig.
Ansættelsessamtale vil finde sted den 23. januar 2025.
 

Har du lyst til at vide mere?

For yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Jørgen Ballegaard på tlf. 29256246 eller mail jobal@vejle.dk

Send din ansøgning

Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.
Sidst opdateret: