Vi søger en barselsvikar med fokus på forebyggende sundhedsfremme og rehabiliterende sygepleje.


Kunne du tænke dig at arbejde som sygeplejerske eller som social- og sundhedsassistent i sygeplejegruppen i vort hjemmeplejedistrikt på Nørremarken?

Hos os får du mulighed for at opbygge meningsfulde relationer med både borgerne og deres pårørende. Du vil være ansvarlig for at udføre individuelle indsatser hos borgeren af forebyggende, sundhedsfremmende, rehabiliterende og pallierende karakter.  En opgave, som vi sætter en stor ære i.

I Distrikt Nørremarken vil du blive en del af en dedikeret og professionel sygeplejegruppe, der arbejder målrettet på at sikre den bedst mulige behandling, pleje og omsorg for vores borgere.

Som SSA eller sygeplejerske hos os vil du spille en vigtig rolle i at sikre, at borgerne får individuel og kvalitetsbevidst sygepleje, der er tilpasset deres specifikke behov og ønsker. Du vil arbejde tæt sammen med en dedikeret hjælpergruppe, terapeuter og specialiserede sygeplejersker som
palliationssygeplejerske, akutteam, diætist og flere.
 

Dine primære ansvarsområder omfatter

  • Skabe gode relationer med borgeren og pårørende: Du forventes at opbygge tillidsfulde relationer med både borgeren og deres pårørende for at sikre en tryg og respektfuld plejeoplevelse.
  • Bidrage konstruktivt til den samlede sygeplejefaglige indsats, samt sikre at borgerens individuelle behov og ønsker imødekommes.
  • Udføre individuelle indsatser af forebyggende, sundhedsfremmende, rehabiliterende og pallierende karakter hos borgeren: Det forventes, at du kan planlægge og udføre relevante sygeplejeinterventioner med fokus på at styrke borgerens funktionsevne og livskvalitet.
  • Håndtere komplekse situationer i sygeplejen: Du skal være i stand til at træffe hurtige og velovervejede beslutninger i pressede situationer, og sikre en professionel og omsorgsfuld håndtering af akutte problemstillinger alene eller sammen med en af de andre rutineret sygeplejersker. Hvilket stiller krav til gode samarbejdsevner.
  • Håndtere klinisk lederskab og klinisk beslutningstagning: Du forventes at kunne lede sygeplejefaglige opgaver og træffe beslutninger, der fremmer borgerens helbredelsesproces og trivsel alene eller sammen med en rutineret sygeplejerske.

Om os

Vi har adresse på Islandsvej, Nørremarken i Vejle, hvor vi også kører ud fra enten i bil eller på cykel. Vi er 39 ansatte fordelt på sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, ergoterapeut og fysioterapeut. Vi kan tilbyde dig en spændende og udfordrende stilling enten som sygeplejerske eller social-og sundhedsassistent i vor sygeplejegruppe. 
 

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og lokal løn. Det drejer sig om et barselsvikariat 37 timer eller efter aftale med tiltrædelse hurtigst muligt. Vikariatet er fortrinsvis i dagvagte med enkelte aftenvagter i forbindelse med sygdom og ferie. Weekendvagt hver 4. weekend.
 

Ansøgningsfrist

Vi skal have din ansøgning senest 20. januar 2025. Vi holder løbende samtaler.
Vi glæder os til at få din ansøgning.
 

Har du lyst til at vide mere?

Ønsker du at vide mere, er du velkommen til at kontakte distriktsleder Marianne Hansen på 40 43 35 84.
 

Attester

Vi indhenter offentlig straffeattest med samtykke ved ansættelse.

Send din ansøgning

Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.
Sidst opdateret: